Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Hount. 281
ham hele hans Liv igjennem. Han var en prosaisk Natur 1 ),
og der var saaledes heller ingen Anledning for ham —• som
for andre af Tidens fremragende Prester til at hæve sig
ud over den rationalistiske Tørhed gjennem den ny opkomne
Romantik. Hans Syn paa den prestelige Gjerning har væsent
lig været utilistisk, og at danne sin Menighed til oplyste og
nyttige Medlemmer af Samfundet blev hans Stræben. Vi
skal ikke gjentage hvad før er bemærket om tidligere Genera
tioners Forsømmelse i denne Retning, der maatte gjøre en
saadan Stræben højst fornøden, medens man i Brydningens
Tid altfor ofte slog ind paa den med en Ensidighed, der ikke
maa bedømmes fra vor Tids Standpunkt. Alles Øjne var
rettede paa Ophjælpelsen af Skolevæsenet, og Hount seiv
havde som bemærket allerede paa Vos indgivet en
Forestilling herom. Man famlede meget i Spørgsmaalet om
Lærernes Dannelse, men medens høje og lave tænkte paa
Oprettelsen af Seminarier, var disse vanskelige at faa istand.
Hount har visselig været en af de første i Norge, der tænkte
alvorlig paa denne Ting, men hans økonomiske Stilling tillod
ham ikke at gjøre noget Offer, og Sagen strandede paa
Pengespørgsmaalet. Straks efter sin Forfiyttelse til Berg
sendte han Cancelliet et Tilbud om at oprette et Seminarium
for 12 Bondegutter en for hvert af Provstiets Prestegjæld
hvortil han vilde afgive et Værelse i Prestegaarden og
holde en Student til Medhjælp i Undervisningen, nåar han
dertil fik 400 Rdlr. aarlig af Statskassen, hvorhos en Gartner
og Kantoren paa Fredrikshald skulde have 50 Rdlr. hver
for at undervise i sine Fag. Eleverne skulde derhos betale
60 Rdlr. hver, som skulde reparteres paa vedkommende
Prestegjæld. Det var altsaa et temmelig kostbart Foreta
gende, og Amtmanden frygtede især for Repartitionen, hvor
for det ogsaa blev henlagt. Man vilde gjerne have Lærere,
men Penge til deres Uddannelse havde man ikke. Det ses
x ) Pavels: Autobiografi 233.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
