- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
299

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hieronymus Heyerdahl. 2 99
er det, nåar han fortæller, at Furruen forsvandt fra det hele
Prestegjæld i 1813, da alt, hvad der fandtes af denne Træ
sort, blev hugget, fordi «dens Bark var den vigtigste
Almueføde». En gammel Prest 1), der som 14 aarig Gut
i Nordland 1813 ikke smagte andet Brød end Barkebrød, har
fortalt, at dette godt kunde spises, nåar man fik det rent
d. e, af Birkebark uden Tilsætning, men blev det opblandet
med Furr ub ark, smagte det ilde. Vi tænker med Rædsel
og Skamfuldhed paa disse vore Bedstefædres Tider, og vi
bør vel ikke glemme Takken for de Mænd af Karakter
og Handlekraft, Gud førte ud af dem. Det var ikke blot
til lagttagelse og Studier Heyerdahl heroppe benyttede sit
mangeartede Kjendskab til Naturvidenskaben. Han foregik
ogsaa som praktisk Jordbruger Menigheden med et godt
Eksempel. Han nævner 2 Ting, som nu enhver nogenlunde
brugbar Landmand kjender fra sin Barndom, men som den
gang maa have været store Reformer. Han begyndte at
sætte Poteter paa forskjellige Ågre hvert Aar, medens man
før altid havde brugt de samme Aar efter Aar. De store
Avlinger, han fik, og de gamle Potet-Agres Frugtbarhed for
andre Sædarter maatte snart aabne Bøndernes Blik og bringe
dem til at følge Eksemplet. Paa den anden store Reform,
Brugen af Timothei-Frø, var det vel mere vanskeligt at faa
dem med 2).
Heyerdahl havde megen Anseelse som gejstlig Taler.
Medens han var paa Toten, søgte han (16de Marts 1810) om
Tilladelse til at prædike over frit valgte Tekster, og da han
var «en Mand af udmærkede Kundskaber og samvittig (sic)
Religionslærer», anbefalede Biskop Bech hans Andragende paa
Betingelse, at han altid først oplæste Dagens Evangelium,
«som Almuen ej gjerne vilde savne oplæst fra Prædikestolen».
Han fik Tilladelsen 19de Maj 1810 altsaa paa andre Betingel
ser end Grøgaard, som kun blev paalagt navnlig paa
x) J. O. H, Walnum, Sogneprest til Herø f 1883.
2) Budstikken 1817 I, 769.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free