Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 P
. O. Bugge. Prest i Fredericia. Eksegetiske Arbejder.
Bugges første Embedstid i Skullelev, men hvad Traditionen
har opbevaret tyder paa, at han allerede her i Stilhed traadte
frem med kritiske og sarkastiske Ytringer om de gamle kir
kelige Anskuelser. I Vanse optraadte han 1795 med sin
Doktor-Dissertats og begyndte paa sine Oversættelser i samme
rationalistiske Aand, medens han ganske sikkert endnu
1797 og rimeligvis til sin Afrejse (Sommeren 1799) har præ
diket det gamle Evangelium, der gjorde ham saa kjær for
Menigheden. Hans Prædiken i Fredericia er os ikke bekjendt,
men der er al Grund til at antage, at den har været morali
serende, men ingenlunde en Udvikling af hvad han i sine
eksegetiske Arbejder lagde frem for et mindre Publikum.
En saadan Dobbelthed i Opfatning og Livsvirksomhed, hvor
efter man kan sige et som Prest og Prædikant og noget
ganske andet ja det modsatte som Theolog, kan
neppe i hine Dage med de sønderrevne kirkelige Forhold
have været synderlig paafaldende. Man havde vel intet imod,
at en begavet Prest anstillede theologiske Eksperimenter, der
var noget, som hørte hjemme i den lærde Republik og ikke
kom Menigheden ved, medens han i denne optraadte som
Lærer i «den bedre Moral», og det pastorale hørte til de
Ting, man kun lidet kjendte. Naar Wegscheider, Rationalis
mens store Dogmatiker, hvis Hovedverk udkom 1815, advarer
sine Disciple mod at udkramme for Folket den Visdom, de
hentede under hans Katheder, 1) maa vel Tanken om det
tilladelige i en saadan Dobbelthed have været langt almin
deligere paa en Tid, da Rationalismen stod paa sit Højde
punkt, og man havde sit store Eksempel i Semler, der lige
til det sidste holdt fast paa Adskillelsen mellem Privatreligion
og den offentlige Kirkelære. Rationalisterne har visselig ofte
nok betragtet sin Theologi kun som Undersøgelser, der som
saadanne var Menigheden uvedkommende, og staat med en
ikke ganske überettiget Kritik overfor de orthodokse, nåar de i
gamle Dage vel ikke sjelden lagde sine theologiske Under-
J) Se Rasmus Mailer i Jens Møllers n. theol. Bibl IX, 276.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
