- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
127

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bugge, Biskop 1804—13 Cancelliet. Lnaade. 127
saa formodes, at Collegiet er ganske ligegyldigt ved
at Presterne omkomme af Mangel. Men saaledes tæn
ker sikkerligen ikke vor retfærdige Monark . . . Det er ikkun
at beklage, at Prestestanden, som det synes, er i saa
megen Ringeagt eller Ugunst hos det Cancellie,
hvis Embedspligt det er at beskytte den og tale
dens Sag for Thronen». Senere heder det ikke som
Formodning, men som aldeles vist, at Cancelliet har appro
beret Tiendeforeninger og Ko mmissjo nsforret nin
ger, der var aldeles ulovlige og tilsidst anvises en
Udvej til Sagens Ordning ved ny Granskning, hvorom
der naturligvis aldrig kunde blive Tale i denne Tid. Bugge
maa have havt stor Tillid til Prindsen, nåar han i den Følge
skrivelse, hvormed han ledsagede sin Erklæring, kunde lade
indfiyde saadanne Ord som disse: «... Det er dette Colle
gium Cancelliet der har voldet den hele Ulykke.
Derfor er det, at nu intet Raab maa høres, ingen Bønner
komme for Thronen. Prestestanden skal trykkes, det
er Tingen, og Collegiets Uretfæ r dighed skjules».
Bugge har uden Tvivl anset denne Følgeskrivelse som privat,
ligesom han i den ytrer, at alle Prindsens Bestræbelser vil
være frugtesløse, hvis han ikke ved privat Skrivelse til Kongen
faar udvirket, at Cancelliets Indvendinger bliver sendte til
hans (Prindsens) Besvarelse. Det kan ikke oplyses, om
Erklæringen gik alene til Kjøbenhavn, eller om Følgeskrivelsen
fulgte med. Rimeligvis har det første været Tilfældet.
Biskopen kaldte den seiv «drøj men sand». Det trak ud
med Svaret, og der er Antydninger til at Drøj heden har gjort
ham urolig. Maaske var det for at føle sig for, at han 26de
Oktbr. 1812 nævnte den iet Brev til Carsten Anker. 1) Har
han ved dette villet vække hans Lyst til at læse den, saa
opnaade han sin Hensigt, da Anker maa have bedet om
den. ute Decbr. sendte han den med den Anmodning, at
J) 111. Nyhedsblad 1858—82

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free