Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Bugges Karakteristik. Pastoral Virksomhed m. m. 207
hans hele Preste-Tid næsten uhørt, og at han skrev med
stor Lethed ses klart nok af hans Postille, hvis Tilblivelses-
Historie 1 ) ogsaa beviser det. Fra Tiden før 1814 er der et
sikkert Vidnesbyrd om, at han skrev. Han skulde da engang
prædike i Domkirken og var gaat tidlig derhen. Ved Kir
ketid kom hans Familje gaaende derop og mødte Bispen,
der kom ud af Kirken, meget ivrig søgende efter sin Præ
diken, som han havde tabt paa Vejen. Han fandt den ikke,
men den kunde da godt undværes. Senere ytrede Familjen
Ønske om at se nogle af hans Prædikener, men han sagde,
at han havde brændt dem, nåar de var færdige. 2) Naar
hans Søn kan fortælle, at han ikke studerede synderlig paa
sine Prædikener, da bliver dette altid et mærkeligt Vidnes
byrd om dem. De maa for denne meget dannede Tilhører
have tåget sig ud, som om de blev til paa Prædikestolen,
og maaske Biskopen har havt den Svaghed, at han intet
havde i mod saadan Opfatning. Om hans Veltalenhed har
der aldrig været mer end en Mening. Han havde et sær
deles godt Organ og en smuk Gestikuiation. Hans Foredrag
var altid mærkelig fængslende, saa man kunde høre ham
timevis uden at blive træt. Han traf altid Tekstens Midt
punkt, og hans Tale var altid efter Tilhørernes Behov. Man
maatte ofte sige, at han mere snakkede med end talte til
sine Tilhørere. «Naar jeg prædiker i Trondhjem», sagde
han, «tænker jeg nærmest paa dem i Vadmelskoften paa de
nederste Bænke paa Gulvet, og for dem prædiker jeg, men
ikke for de fine og fornemme paa Gallerierne>. Om Livet
ide højere Klasser ytrer han sig ofte meget skarpt, 3) og
saaledes som han seiv i længere Tid var stillet overfor dem,
kan man faa den Tanke, at han havde opgivet dem som
haabløse, men ogsaa de maa dog have følt sig tiltrukne ved
hans Forkyndelse. Noget beslægtet med Luthers maa denne
J) Se o. S. 38.
2) Meddelt af Provst S. B. Bugge.
s) Se f. Eks. hans Kronings-Prædiken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
