- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
230

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

230 Erik Gerhard Schytte.
sigtighed i Levemaade, men kun en enkelt Gang synes det
at være kommet til Provsteret. Det var Presten til Vaagen,
Olav Josef son Hjort, en af de faa Islændere i det norske
Presteskab efter Reformationen, der voldte adskilligt Bryderi.
Han kom til Vaagen 1781 efter tidligere at have været i
Kautokeino, hvor han havde indlagt sig Fortjeneste ved at
forære Kongen 35 Rensdyr, der blev overførte til Island.
Det var maaske til Belønning for denne Gave han fik det
store Kald, hvor han først begyndte et forargeligt Liv med
Drukkenskab og Slagsmaal 1). Menigheden taalte det længe,
men 1787 kom han under Provsteret, der skulde været sat
om Hosten 1787, men paa Grund af Storm maatte opsættes
til 21 de Maj 1788. Provsten maatte da rejse 11 Mil i stor
mende Vejr til ingen Nytte, da ingen af Anklagerne mødte.
Sagen faldt bort, da Hjort indsendte paalideligt Vidnesbyrd
om Forbedring og erklærede sig villig til at modtage en
Personelkapellan. Imidlertid blev han flyttet til Rødø 6te
Marts 1789 og døde i Novbr. samme Aar. Fra Missjons
kollegiet fik Schytte en Bevidnelse af dets Tilfredshed med
hans hele Forhold i denne Sag, der maa have havt sine
Vanskeligheder, siden Hjort 26de Juli 1786 fik Medaljen pro
meritis i Anledning af sine Rensdyr.
Professor Schytte maa regnes blant vor Kirkes mærke
ligste og betydeligste Mænd. Det fortælles i Bodø Kalds
bog, at Nordlands Bispestol var ham tilbudt, da den efter
Schønheyders Død (1803) blev oprettet, men at han undslog
sig paa Grund af sin høje Alder. Dette er ikke rigtigt, men
Fejlen ligger i Tidsangivelsen, da det er sikkert nok, at man
tænkte paa ham til Biskop. 27de Decbr. 1793 fortæller han
seiv 2), at han engang gjennem den Cancelli-Deputerede Aagaard
fik et Spørgsmaal, om han vilde være Biskop i Nordland. Der
kan efter den hele Forbindelse kun være Tale om dette Sted;
men han «svarede med fuld Overbevisning og Selvfølelse:
*) Schytte til Biskop Schønheyder 14/ s 1788.
2) Til Biskop Schønheyder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free