Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Finnemissjonen efter Thomas v. Westen.
begavet og vel studeret, lærte han ikke seiv Sproget, medens
han idelig klagede over Vanskeligheden ved at bibringe
Kautokejnos Fjeldfinner Kundskab i det norske Sprog.
I sin vidtløftige Indberetning til Kongen 1) ikke til
Missjonskollegiet klagede Schønheyder meget over Nord
landenes Almue, der stod langt tilbage i «Oplysning og
Dyrkelse». Finnerne var ingenlunde Hedninger, Afguds
dyrkere eller Troldfolk, men det var alene «det forhadte
Sprog, som holdt Dyrkelse og Religionsundervisning borte
fra dem». De var «uvidende og lade og faldt let hen til at
foragte det, de ikke gad lært, og heraf kom Lappernes
Nationalstolthed og Kjærlighed til deres eget Sprog og
gamle Levemaade». Ikke mildere er han med de 3 Prester
G. Sandberg, O. Tronæs og S. Kildal, der «af undskyldelig
Forfængelighed havde fattet Kjærlighed til det lappiske
Sprog». «Det er noget ganske andet» mener han «at
harangere (Gud ved hvor sprogret og forstaaeligt) paa Lap
pisk for saadanne Tilhørere og (sic) at bringe virkelige Ideer
ind i deres Forstand og Hukommelse». Den vidtløftige Ind
beretning har sin Interesse, men maa for os staa som en
Uvidenhedens og Fordommens Kritik over Bestræbelser, som
den strænge og nidkjære Biskop ikke forstod, og over For
hold, han ikke kjendte. Han kan ikke have læst Leems
Beskrivelse over Finmarken, nåar han kan fremføre som en
Bebrejdelse mod Fjeldfinnerne, at «de ikke vil lære en ordent
lig Fædrifts Husholdning med maadelig Flytning, men lade
sig lede vildt hen efter deres Rensdyr istedetfor at være disses
Ledere», samt at de ikke vil lære «nogen anden Kunst
og Videnskab, fornemmelig Musik og Sang». For at faa
dem til dette og fremfor alt til at afskaffe sit Sprog foreslog
han, at Presterne skulde have Øvrigheds Myndighed. «Pre
sterne kunne være Kirkefogder og Skolemestrene Skolefogder».
Da her ikke længer skulde eller kunde være Tale om Missjon,
*) Dat. 18de Decbr. 1790. Findes i Sorø Akademis Manuskriptsamling
No. 61. Afskrift i Kigsarkivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
