Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. B. Krogh. Biskop. Universitetsafhandling. 289
borte. Den har nok en Del Betydning for Søfarten, og Sø
mændene plejede denne djærve Sejler ikke at glemme. Uni
versitetet skulde have 18 Lærere. Kateketik og Pastoral
theologi skulde foredragæs af en Prest, og det mineralogiske
Studium skulde henlægges til Kongsberg. Paa Botanik lagde
Krogh megen Vegt, ligesom han seiv havde betydelige Kund
skaber deri. Han er ikke ganske sikker paa, om Fakultets-
Inddelingen bør opretholdes, og mener, at alt, hvad der ved
kommer Universitetet, bør være alles Sag. Her maatte dog
være et Senat af Professorer, hvoraf nogle maatte have Be
fatning med det økonomiske, andre med det videnskabelige
o. s. v. Han vil ingen examen philologicum et philosophicum
have, examen artium burde ikke være lemfeldig, og Embeds
eksamen burde være skarp. Hos alle Embedskandidater skulde
undersøges, om de havde lært at tænke filosofisk. Han
ønsker naturligvis helst, at Universitetet skal ligge paa
Landet fremdeles Rousseau —, men indser, at Vanskelig
hederne vilde blive overvældende. Skal man endelig til en
By, saa kunde der ikke blive Tale om andre end Kristiania,
Bergen, Trondhjem eller Tønsberg. De 3 første vilde ved
sin Yppighed (!) bringe Moraliteten i Fare, og Tønsberg
maatte foretrækkes. Krogh var fuld af Fordom mod Byerne
og Bylivet, men kunde ellers vise sig fordomsfri nok. Han
mente nok, at Universitetslærere kunde findes i Danmark og
Norge, men fandtes der ikke her nok af saadanne, kunde man
søge dem i Sverige. Han vilde ikke have dem fra Tysk
land, da han frygtede tysk Vindighed. Han havde jo levet
i Kjøbenhavn i den Tid, da det hed: «Al vor Fortræd er
tysk».
Kroghs Universitets-Afhandling er vel det betydeligste
Vidnesbyrd om hans dybe og inderlige Fædrelandskjærlighed.
Han var visselig en af dem, som yndede patriotiske Demon
strationer, men man vilde neppe fælde en rigtig Dom om
Manden, hvis man antog, at han betragtede disse som en
Hovedsag. Paa Ørlandet fik han ophængt Mindetavler over
2 der hjemmehørende Matroser, der faldt 2den April 1801, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
