Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 M. B. Krogh Biskop. Theologisk Standpunkt.
ister, der vil virke gjennem Følelsen, og den første Fordring,
han stiller til en Lærebog, er, at den maa «stemme Hjerterne
til Kjærlighed til Religionen». Den maatte derfor indeholde
en «kort Oversigt over Religionens og Kristendommens Værd
med Hensyn til Menneskets Trang til dens Bistand i Livets
forskjellige Stillinger», hvorimod han var bange for at «bygge
et Lærebegreb paa visse i Skriften forekommende figurlige
Udtryk og Talemaader» 1). Da man manglede hensigtsmæssige
Bøger, vovede han at fremkomme med et Projekt. Han vilde,
at man skulde indfatte Religionssandhederne i korte Sange,
saavidt muligt i Bibelens Udtryk og Sprog omtrent som
i No. 22 i evangelisk kristelig Salmebog (Birgitte Boyes:
«Alvidende dit Øje mig randsager», efter Dav. Sim. 136).
Dette havde han seiv forsøgt i 2 Aar ’ formodentlig paa
Ørlandet —, da han havde Forraad af Salmebøger. Han
havde aldrig havt flinkere Børn 2). Det kunde vel gaa for
Krogh, som med Lethed skrev Vers og var en livlig Aand,
men det vilde vel ikke gaa saa let for almindelige Folk.
Biskop Bugge fortæller, at han brugte en lignende Fremgangs
maade paa Vanse. Det synes som han indfattede kristelige
Sandheder i korte Vers, og han fortæller, at han ofte paa
sine Rejser kunde møde Gutter og Piger, syngende de smaa
Vers, han saaledes havde givet dem med paa Vejen. Krogh
har nu vel tænkt sig noget andet og mere, og det anførte
Eksempel viser, at han har tænkt sig Salmerne som et Slags
Lærebogs-Kapitler, der let kunde læres paa Grund af Vers
formen. Der maatte jo efter den rationalistiske Betragtning
intet gaa tilspilde, men alt maatte benyttes i Oplysningens
Tjeneste. Uheldigvis blev der dog altid her noget svævende,
og det er saaledes hel trist at læse det Hyrdebrev, Krogh
udsendte til sit Stifts Menigheder 1806. Det handlede blot
om Skolevæsenet og den nye Salmebog. Man kunde her
have ønsket, at Biskopen vilde have ladet det blive med at
opregne de ham vel kjendte Indvendinger mod et bedre
J ) Krogh til I Departement 5 <6 ISIS.
2) Visitatsberetning af ls/s 1821.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
