Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Cammermeyer.
304
Februar 1820 1). Ogsaa i Norge var der en af dem, som
overlevede ham.
Man kalder dem her de gamle Pontoppidanere efter
ham, der blev Lærer for mange af dem, og som her i Lan
det blev den mest kjendte af hin Tids fremragende Personlig
heder. De fik opleve meget disse gamle Tjenere, der i sin
Ungdom havde set Holberg og Peder Hersleb og fik af
slutte sine Dage, da Øhlenschlager og Grundtvig ikke længer
var unge, og 7 Konger havde ført Scepteret over deres Fædre
neland. Den sidste af dem i Norge kjender vi ikke meget til.
Det var Johan Lorentz Burchard født 1733 død 1824,
som entlediget Prest i Kvædfjord i Nordland. I denne Af
krog var han gjemt, og vi hører ikke andet om ham end,
at han til det sidste med Ihærdighed holdt paa det gamle
og såtte sig imod enhver Forandring, saa han blev til Sorg
for sin sidste Biskop, M. B. Krogh, ligesom denne var ham til
liden Glæde. Den sidste, der staar som et fuldstændigt Billede
fra den pietistiske Tid, og som bar dens Præg gjennem alle
Tidernes Omskiftelser, kjender vi mere til, da hans Virksom
hed gjennem en lang Række af Aar faldt i en større Stads
bevægede Liv, hvor han med alt, hvad han gjemte fra sin
Ungdom, stod som den ærværdige Personlighed, fra hvem
Kritiken holdt sig borte i den Slægt, der var vokset op un
der ganske forskjellige Forhold.
Mange vil erindre de gribende Skildringer, Welhaven i
sine Forelæsninger om Evald og de norske Digtere gav os
af Personer og Forhold i hine Dage. Vi mindes, hvorledes
hans Stemme brast, da han afsluttede Skildringen af Wessel,
og vel ikke mindre den hartad andagtvækkende Tone, hvori
han afmalede Evalds Barndomshjem og hans Faders mørke
Studerekammer i Waisenhuset, hvor den gamle sad fordybet
under Crucifixet, arbejdende paa sin «uhyre Konkordans»,
omgiven af de støvede Folianter. Efter de nyeste Under
søgelser kan denne Skildring neppe være historisk 2), og det
*) Wibergs Prestehistorie.
2) Cfr. A. D. Jørgensen: Johannes Evald 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
