Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. S. Cammermeyer.
310
Else Margrethe blev født 1785. Hun og den ældste Broder
har forplantet hans Slægt.
Cammermeyer, der ikke taalte den mindste Luksus,
maatte naturligvis under den lykkelige Handelsperiode i
Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede
blive en Velstandsmand. Han ejede saaledes sit eget Hus,
der ikke mere er at finde, da det maatte give Plads for
Bankbygningen ved Torvet, Det var som de fleste Huse i
Bergen paa den Tid lidet, og man nøjede sig med faa Rum,
Værelset ovenpaa var Prestens Studerekammer, og her til
bragte han den meste Tid af sit Liv. Det var mørkt og
trist og maatte ikke gjøres rent, saa Vinduerne snart saa ud
som om de smaa Ruder var af Horn. Her førte han sit
Eneboerliv i sin Lænestol ved et stort Bord bedækket med
gamle Folianter og Kvarter fra Mariakirkens Bibliothek, der
neppe har havt nogen flittigere Laantager. Det var farligt
for Børnene og andre at komme Bordet nær. Det var en
Helligdom, som ikke maatte røres. Han var en Asket. Alt
omkring ham maatte være Stilhed, og kun Rokkehjulets ens
formige Lyd trængte fra Dagligstuen op i hans Ensomhed.
Denne blev naturligvis endnu strængere, da han ikke mere
havde nogen Embedsgjerning, og han anden Gang blev En
kemand (29de Juli 1812). Samtidig havde han ogsaa en an
den Rystelse. Med en Ungdomsven, der var Officier havde
han ved sin Afrejse fra Kjøbenhavn aftalt, at den af dem,
som først døde, skulde give den anden Varsel, om Gud vilde
tillade det. Vennen havde den Vane at frembringe en klir
rende Lyd ved at lade Fingrene gaa op og ned over Unifor
mens Knapper. En Aften sad den gamle i sin Lænestol
og hørte denne Lyd ude paa Gangen. Han noterede Tid
og Time, og det var hans Vens Døds-Øjeblik. Det var vel
ved denne Tid, at Familjen en Aften blev forskrækket ved
at høre en Stønnen oppe paa Studerekammeret. Datteren
ilede derop og fandt sin Fader ifærd med at martre sig seiv
ved Pidskeslag.
Man skulde neppe kunne tænke sig, at et saadant Preste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
