- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
313

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J. S. Cammermeyer. 313
Biskop Arentz omtaler ham i hans Ungdom som den, der
er «mægtig at opvække sovende, trøste bekymrede, vejlede
vildfarende, styrke de svage» 1), og Nordahl Brun skriver
paa hans Afskedsansøgning, at han «i mere end et halvt Aar
hundrede har arbejdet med Iver og Troskab, altid været sig
seiv lig og altid med Levnet og Lærdom prydet sit hellige
Kald» 12). Han har intet skriftligt efterladt. En stor Mang
foldighed af Prædikener fandt man efter hans Bortgang ned
pakkede i en Tønde. De var meget smukt skrevne og utro
lig lange. Ingen af dem er opbevarede. I Bergen lever han
vel endnu som en Sagnfigur. Endnu for et Snes Aar til
bage kunde vi af gamle Almuesfolk høre Fortællinger om,
at han blev hentet, nåar Djævelen drev sit Spil paa et Loft,
i en Bagerovn e. dsl, og at han altid var villig til at udføre
den manende Gjerning. Ligesom han ofte blev hentet, fik
han ogsaa Besøg i samme Anledning. Engang blev han
vækket midt paa Natten af en Bonde, der ikke gav sig, før
han kom ind for hans Seng med en Sæk paa Ryggen og i
den yderste Angst raabte, at han havde Djævelen paa Ryg
gen, og at Far maatte hjælpe ham af med den onde. Cam
mermeyer hjalp ham pænt af med Sækken og sendte ham
bort. At han seiv i dette Stykke hørte til de troende
er ikke urimeligt. Pietisternes Opfatning af Djævelen og
hans Spil var ikke væsentlig forskjellig fra det 17de Aar
hundredes, men de var fri for den Frygt, der fremkaldte
Hekseprocesserne.
Svigersønnen taler i sin Gravskrift om hans «Dødsseng»,
men dette Udtryk er ikke at tåge bogstavelig. Han hensov
stille i sin Lænestol 7de Februar 1819. Det var en Søndag
Formiddag.
1) Attest 29de September 1763.
2) Attest 25de August 1810.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0679.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free