Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 J. L. Brun i Bergen.
lange Tider. Vi sigter til Lyder Bruns Optræden i Bergen
(1845 —47), og da denne oftere nævnes i de efterfølgende
Biografier, har vi troet at burde forudskikke en kort Frem
stilling af den, saa vidt de forhaanden værende Kilder der
til giver Adgang. Hvorvidt den kan siges at have sin Rod
i Haugianismen eller ikke, skal vi her ikke udtale os nær
mere om, men til nogle Bemærkninger om dennes Stilling
henimod Aarhundredets Midte tør her være Plads.
Diskussjonen om Hauge og Haugianismens Betydning
for det opvaagnende Kirkeliv i vort Aarhundrede er ikke af
sluttet, og man tør vel neppe her endnu udtale afgjørende
Domme, medens man er ganske paa det rene med, at den
mærkelige Mand og hans Gjerning har Krav paa fuld Ag
telse, hvad enten man stiller sig i Rækkén af hans Beundrere,
eller man finder Plads for den Kritik, der hidtil kun lidet har
ladet sig høre. At Hauges Tanker oprindelig kun gik ud
paa at vække Liv i Menighederne er vel ligesaa sikkert,
som at Dannelsen af et afsluttet Samfund har foresvævet
ham ved den Tid, Fængslingen såtte en Stopper for hans
Ungdomsvirksomhed (1804). Om den bekjendte Samfunds
kasse, der i hin Tid maatte tildrage sig Auktoriteternes Op
mærksomhed, søgte vi 1870 at faa en nærmere Besked af
en af de faa da levende Indskydere, Amund Helland.
Han negtede at give Oplysning derom, men sagde dog, at
der var Hemmeligheder ved den, som skulde gaa i Graven
med ham. Det er at antage, at den gamle Mand, der ikke
for nogen Fris vilde tænke eller sige noget til Hauges Da
del, neppe har sigtet til nogen Omstændighed, der kunde
være krænkende for hans faderlige Vens Minde, men det
har vel nærmest været Organisationsspørgsmaal e. 1., der
til alle Tider skulde blive en Hemmelighed for de udenfor
staaende. Samfundsideen blev med Samfundskassen bortvej
ret ved Hauges Fængsling og den efterfølgende Krigstid,
men en Sam men slutning mellem Hauge og hans Venner
maa vel siges at have fundet Sted i de 10 Aar (1814 —24),
han efter sin Løsladelse levede som en hædret Gaardbruger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
