Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 J. L. Brun i Bergen.
antage, at Hauge vandt Tilhængere overalt, hvor han kom,
vilde dette i alle Fald for hans Vandringstids Vedkom
mende være rigtigt, da han kom vidt omkring i Landets
Bygder. Men vi tør neppe antage noget saadant, der
heller ikke lader sig paavise. Hans Ophold paa de forskjel
lige Steder var i Almindelighed meget kort, og var der end
altid dem, som hørte paa ham, saa blev vel da som
ellers de fleste drevne af Nyhedens Interesse, og der har
vel været mere af Rystelse end af Opvækkelse og Om
vendelse. Men de maa nu have været mange eller faa:
i Aarene 1804—14 maatte vel mange sammenstødende
Omstændigheder bringe Antallet af dem til at svinde ind,
og de trofaste, der mødte Hauge ved hans Løsladelse, har
neppe været mange, og nåar vi her taler om, hvor mange
Haugianerne har været i Landet, tænker vi nærmest paa de
sidste 10 Aar af Hauges Liv, og den derpaa følgende Tid.
Det er fra denne Tid man maaske endnu kan erholde
nogen Oplysaing om Haugianernes Antal, Virken og Indfly
delse, og vi tror, at den, som vilde paatage sig en saadan
LJndersøgelse, vilde fortjene stor Tak. Her kan blot frem
sættes nogle Antydninger.
I 1832 gjorde en Skotlænder, Dr. Paterson fra Edin
burg en Rejse i Xorge i den Hensigt at faa oprettet Trak
tatselskaber. Han kom visselig i rette Tid og paa rette
Sted, da Trangen til Andagtsbøger var stor og ikke afhjul
pen ved de fra Hauges Haand udgangne Skrifter. Det lyk
kedes ham at faa saadanne Selskaber oprettede i Kristian
sand, Stavanger og Bergen. Om Forholdene paa det første
Sted har vi ingen Oplysning, men i Stavanger er det be
kjendt, at kristne Mænd af herrnhuttisk Retning tog sig
af Sagen 1), og mellem disse og Haugianerne var der paa
denne Tid ingen Forbindelse. Wexels siger endog, at der
var en skarp Modsætning 2). I Bergen var det anderledes.
*) Cfr. Sandberg i Wexels’ Tidsskrift for Kirkekrønike og Theologi 111, 16.
2) Ibid. 173.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
