Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. L. Brun i Bergen. 323
ende Prest Gabriel Kjelland, der 1824 begyndte at drive
Missjonssagen frem paa Stavangerkanten 1). Først ved 1840
sluttede Haugianerne med John Haugvalstad i Spidsen sig til
denne Sag 2), og hermed kan vel Sammenslutningen mellem
dem og Herrnhutterne i Stavanger anses for en Kjends
gjerning.
Haugianerne var gjennemgaaende Smaaborgere eller
Gaardbrugere. Paa Vestlandet er Adskillelsen mellem disse
sidste og Arbejderklassen langt mindre fremtrædende end i
Landets frugtbarere Egne Østlandet og Trondhjems Stift.
Der kunde de lettere optage sine Tjenere og Husmænd i
sin Kreds, og Udbredelsen blev større. Disse maatte snart
ved sin Flid og Orden blive Velstandsfolk og hæve sig op
i Borger- eller Gaardbrugerklassen. Enkelte af dem naaede
frem til betydelig Velstand, men den skulde aldrig friste dem
til at søge op i det højere Kulturliv, medens dette naturlig
vis ikke blev fremmed for deres Børn. Deres Mærke var
Stilhed. De gjorde ikke meget af sig. Forsagelsen var
gaat dem i Blodet, og det føltes naturligt for dem at leve
tarvelig og holde sig borte fra al Luksus. Pontoppidan var
deres Lærer over alle, og de højere Kredses Forlystelser,
som de vel lidet kjendte, tør de have dømt strængt, men
ogsaa dette i Stilhed. Tiden var en anden end vor. Stands
forskj ellen var skarp, og Grændserne paa mange Steder
uoverstigelige. Den jævne Middelstand i hin Tid førte i det
hele et stille Liv, hvori Fornøjelserne kun spillede en liden
Rolle. Hos Haugianerne var ogsaa denne lille Smule deraf
borte, men ellers havde de vel i det hele, hvad der efter
deres Stilling i Samfundet, hørte til Livets Velvære. De
var gjennemgaaende kirkelig sindede, og det maa siges til
deres Ros, at al separatistisk Tanke var dem fremmed. De
droges med Magt til den kirkelige Forkyndelse, hvor den
x) Fru Gustava Rjellands Livserindringer 146—47, bekræftet af hende
i Skrivelse af 10de Novbr. 1886.
a) Sommerfelt i Missjonshistorie 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
