Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 Sven Brun.
arbejde meget, da det hele Embede hvilede paa ham, efterat
Faderen for nogle Aar tilbage var bleven blind. Det var
ikke nogen god Tid for den norske Kirke, da Sven Brun
blev Prest, og hvad der gjaldt Kirken i dens Helhed havde i
fuldt Maal sin Gyldighed for Bergens By. Siden Biskop Bruns
Tid havde Bergen ikke været ganske uden begavede Prædi
kanter, men det tør vel siges, at Begavelsen og Beaandelsen
ikke havde fulgt hinanden, og der havde været adskillige, der
savnede begge Dele. En vis gammeldags kirkelig Sans, stærk
Interesse for Kirkehuset og alle Menighedens udvortes Anlig
gender har vel ligesom den stadige Kirkegang altid hørt hjemme
i Bergen, men ogsaa her savnedes Beaandelsen. Alt
var dem lige godt. En Prædikant maatte være et godt Stykke
under det middelmaadige, for at hans Kirke skulde blive tom,
medens den begavede Taler med rationaliserende Ordbram
kunde kalde Taarestrømme frem hos de tætte Skårer. Den
aandeiige Kritik var bleven borte i katholiserende Opfatning,
der i Forbindelse med et sørgeligt Skolevæsen hindrede Er
kjendelsens Klarhed og lagde Baand paa alt aandeligt Liv.
Saadan Tid er ikke god for den begyndende unge Prest, og
Sven Brun fik da ogsaa vente sin Tid, til han kunde løfte
sig op til et højere Syn paa sin Gjerning som Prædikant og
Sjælesørger, og det gik ham, som det er gaaet mange, at
Anledningen hertil maatte komme udenfra, og at det gjaldt
at «kjøbe den belejlige Tid.» Broderen Joh an Lyder Brun,
da Provst og Sogneprest til Avaldsnæs, blev her et mægtigt
Redskab i Herrens Haand. Denne mærkelige Mand, i hvem
en ikke ringe Del af Farfaderens Aand synes at have boet,
havde i 1845 under en heftig Sygdom faaet et nyt Syn paa
sit Liv og sin Gjerning i Kirken. Han havde efter dette
sluttet sig nøje til de vakte Kredse i sin Menighed og havde
navnlig tilegnet sig den Iver for Missjonen, som i disse var
raadende. Han kom saaledes ogsaa til at deltage i den Mis
sjonsgeneralforsamling, der holdtes i Bergen 3dje, 4de, ste
Juni 1845, °S indtog her Pladsen som Ordfører. Her havde
han ogsaa Adgang til at lade sin mægtige Vækkelsesprædi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
