Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Sven Brun.
Rigdom, den besad i W. A. Wexels, havde lidet at byde i
dette Stykke. Et Aars Tid havde Arup virket som Stifts
provst, og Andreas Stenersen hørtes jo kun af faa Tilhørere om
Fredagene i de 3 Aar, han virkede hermde. Under alt dette
var der kort før Bruns Tiltrædelse foregaaet en betydelig
Forandring inden Hovedstadens Menighed. Medens vor Frel
sers Kirke var under Restauration 1849—50, synes Trangen
til Kirken at være vaagnet i det store i Kristiania. Gudstje
nesterne Kl. 12 i Garnisonskirken blev stærkt besøgte, og
gamle Wexels kunde her høres med sin svage Røst. Da nu
Menigheden efter lang Venten fik sin Kirke igjen, fulgte den
sin gamle Lærer did, og Kirkesøgningen tiltog stadig. Det
var saaledes ikke at undres over, at det ofte var vanskeligt
at finde Plads, nåar Sven Brun prædikede, og den kirkelige
Veltalenhed atter var at høre i Kristiania. Det var dog
ingenlunde blot den smukke Form og det velklingende Fore
drag, der drog Menigheden til ham, men meget mere Tran
gen til at føres ind i det ene fornødne, og i den skarpe og
fulde Fremhævelse af Kristendommens Kjærne stod Brun
værdig ved gamle Wexels’ Side. Det er dog ingenlunde
blot Prædikenen, vi tænker paa, nåar vi omtaler Sven Bruns
Virksomhed som gejstlig Taler i Hovedstaden. Han har
maaske vakt en fuldt saa stor Opmærksomhed ved sine Lej
lighedstaler, og navnlig har vel mange af hans Gravtaler
præget sig dybt i Menighedens Erindring. Bruns fine kirke
lige Takt i Forbindelse med en ualmindelig Evne til at gribe
og benytte de forhaandenværende Momenter, har gjort mange
af dem til rene Mesterverker, der burde have været opbeva
rede for Efterslægten.
Det var ikke blot den tiltagende Kirkesøgning i Hoved
staden, der tydede paa, at en ny Tid var i Anbrud. Over
fiere af Landets Egne gik der Luftninger af samme Art som
den vidt kjendte fra Bergen 1845 —47. De var ikke altid af
en sund Beskaffenhed, og for ikke at nævne Lammers behøver
man kun at tænke paa den Tids eneste kirkelige eller
her faar vi vel sige religiøse Blad i vort Land, der ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
