Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 Svend Borchmann Hersleb YValnum.
han ofrede alt, hvad han paa nogen Maade kunde undvære,
for at lindre Nøden hos de fattige. Han glemte naturligvis
ikke sin Familje, hvor han maatte træde hjælpende til, om
der end ikke var Nød forhaanden. 1814 gjorde han et Besøg
hos sine Slægtninge i Nordland og tog med sig til Kristiania
sin Søsters isaarige Søn, Jørgen Walnum, såtte ham i Latin
skolen og beholdt ham hos sig, til han blev Kandidat 1827.
Han mindedes til sin høje Alderdom med den inderligste
Taknemmelighed sin Onkels Godhed og bar alle sine Dage
et Præg af det utrolig ensformige Studenterliv, han med denne
havde ført i sin Ungdom. Hersleb havde et Værelse med
et lidet Sovekammer i et Hus i en af Strandgaderne. Da
han kom tilbage med sin Plejesøn, blev der ingen anden
Forandring gjort end den, at Sengen blev trukken ud, saa
den kunde blive bred nok til dem begge. Om Middagen
begav Plejesønnen sig fra Skolen til et tarveligt Spisekvarter,
hvor Professoren fandtes paa sin Plads, og nåar Eftermid
dagens Skoletimer var tilende, fandtes de hver paa sin Side
af Studerebordet, begge læsende i fuldstændig Taushed, der
ogsaa paa de regelmæssige Spadsereture kun sjelden blev
afbrudt. De to blev uadskillelige, og Guttens eneste Ad
spredelse var, nåar han om Søndagene fulgte Onkelen til
hans Fætter Presten Kjerschow paa Akersbakken eller til
hans Venner Professorerne Skjelderup og Sverdrup, hvor
denne Studiernes Mand kunde sprede sine Tanker ved en
Boston. Da et Par Aar var gangne hen paa denne Maade, var
der en Mand eller Kvinde, der sagde til Professoren, at hans
Plejesøn dog ikke burde udelukkes fra al Familjeomgang.
Det havde aldrig faldt ham ind, men han forstod det straks
og fik nu Byens Klokker til at gi ve ham Middagsmad i sin
Familjekreds. Ellers skede ingen Forandring i det daglige
Livs Ensformighed. Hersleb øvede ingen Tvang paa sin
Plejesøn, men det faldt ganske af sig seiv for dem begge,
at saa maatte det være. Da Walnum blev Student, maatte
naturligvis den akademiske Frihed og Kameratlivet føre ham
noget mere ud iblant andre, men i det væsentlige blev det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
