Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
den ntodlge og flinke Morten, knusteo as Gevterkolbem
da han allerede halvt havde faaet Birger trukket over
Rælingen· Begge tumlede tilbage paa Dafket, og
Mortena sidste Ord vare: »Din Blodhunv, naar Dit
engang dingler i Galgen, vil Du( nok hnske denne
Leg! Og naar Din syndige Sjal har forladt Din
elendige Krop, skal Du for Gud givre mig Regnskab
sor mine to Drenge, som·Du har gjort saderlose««
Umidrelbart ester dette skrækkelige Optrin boredes
Jagteai Grund, men dog sorst efterat den var bleven
undersogt as den rovgridste Haraldsom som bunagtigede
sig endeel as Tongvcerlet og fastsurrede Ligene ved
Tosternr. Og med de sidste Kredse as den svnkeade
Kronbaad, over hvilken Bølgerne snart vceltede sig med
deres sædvanlige Eensformighed, forsvandt ogsaa hver
Frygt hos Morderne for at blive opdagede; thi saa
langt Øiet naaede var der hverken Fartoi eller noget
» levende Væsen at see.
Fader og Søn vare rædsomt-de at see, da de efter
endt Blot-arbeide, tause som Spegelsey stode der i den
hacvdnnkle Statnring og kastede Blikke paa hinanden,
sont forraadte gjensidig Had og Afsky »Dat et nn
gjort og kan ikke- endeeok« sagde omsider den gamle .
Harald-syss, og overvandt sig selv ved at· antage ea
Med, der Mdeligm ved den sidste Bortkastes as -
as- penuesteligessolelsen »Det var Moder-, der tvang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
