Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. · sl
Drengen opslog en hceolig Latter. »Du er meget en-
soldig, Erita, naar Du troer, at Da saaer det at vide-«
sagde han med et hos ham usædvanligt listigtUdtrhk. »Seer
Du ikke, at han staaer bag Døren og trner mig? O,
jeg kan nok tie, jeg kan nok tie !« raabte han hoit, lige-
som til Forsvar. »Frygt ikke, o slaa mig ikke, lad
være, lad være! Au, an! Jeg stal tie !« Og nn
krammede den vanvittige Dreng sig frem og tilbage
ligesom under hyppige Slag. De Jammmaab, han
udstødte, vare skrækkelige, de sonderslede Eritao Hjerte
og lode ind i Stuen hvor Haralson sad.
»Vcer stille Dreng, der er jo Ingen, som giør
Dig noget Ondt,« sagde Faderen og traadte hen til
den Lidendec Seng.
Ved den velbekjendte Stemme taug Anton noils
kaarlig; men hver Mnstel i hans Ansigt ndtrhkkede en
dodelig, undertrykt Angst; og jo længere Haraldsono
gjennemtrængende Blik hviilte paa ham, desto mattere .
syntes han at blive, og tilsidst saldt han tilbage til denne
Tilstand as Slappelse, der kun tillod de strwktelige
Billeder at optrædei den indre Verden til Liv og
Virksomhed.
»Jes veed ikke, hvordan J kan see saaledes paa
han-sl« sagde Erika og vendte sig til Haraldson med et
Udtryk as Harme og Afsky. »Det er jo klart, at Eders
Rosen paa tidseleem ·
c-
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
