Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
,,O, det er hano Engle,« tankte Erika, og en mild
velgjørende Følelse vaagnede i hendes Bryst, idet hun
erindrede sig, at denne Phantasien Tilbagevenden altid
havde været Tegnet paa en forbedret, en roligere Til-
stand. Anton havde ofte , naar Erika vaagede hoo
ham, betroet hende som en Helligdom, at tvende smaa,
skjønne Boy skjønnere end Gabrielle, pleiede at sidde
ihele Timer hver paa sin Sengeknap. Men de sadde
ikke altid stille, men spadserede undertiden lange ad
Sengeno Sider, dog aldrig saa nær-, at de berørte hin-
anden-. sDen ene af Aatono Engle var altid, efter
hvadDreysen fosalty hvidklasdt og hans Udseende bar
’ Præget as en inderlig Glæde; den anden derimod, som
var mere smuk i sit Purpurgevandt, spntee at lide og
veere dybt nedtrykk. .Men begge vare over al Be-
skrivelse herlige og syntes ret gjerne at holde den stakkels
Syge med"Selfkab.
»Jeg vil hoszre hvad han siger,« tcenkte Erika,.som,
stjondt hendes egen Bekymring noksom beskjæftigede
hende, ikke kunde Andet end føle den dybeste Decl-
tagelse sor den arme Anton.
Drengen talte nn til sine smaa Gjæster med-en
Stemme, af hoio stille- indsmigrende Toner Erika
gjattede, han troede, at en as Englene havde talt
til ham. . ««’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
