Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
»J have altsaa ikke været borte sra mig , siger
Du, skjøndt jeg ikke bar seet Noget til Eder i lang
Tid. Det var smukt as Eder, men jeg vil dog gjerne
see Eder, jeg holder saameget as Eder. Men,« ved- «
blev den Syge, »siig mig, Du likle rode Pusling, hvor-
for seer Da bestandig saa bedrøvet ud? Det gjor
mig ret ondt iHjertct, naar Du saaledes fæster Øinene
paa mig.«
Nu opstod der nogle Minutero Taushed, under
hvilken Anton lyttede med spændt Opmærksomhed J
en overrasket Tone udbrod han omsider: »Livets Engel,
siger Dn»» Bitterhed og Smerte! — Dn er saa
medlidende — o, derfor skal Da ikke veeke bedrøvet-
Dn byder jo det Gode Du kan, og Dn kan ikke gjore
sor, at der er Orme i Dine smukke Min-, o, veer
trostig, Du Lillei» . Men hvilke sine Lokker — bni
Dit lille Hoved hen til mig, at jeg kan klappe Dig.
Naa, see ikke saa bedrøvet ud! Naar Du bliver lidt
større, skal vi oste lege sammen med Galskiellet«
»Og hvem er Du da ?« spurgte Anton og vendte
sig til sin muntre Kammerat paa den venstre Senge-
knap. Atter fulgte en kort Tids Taushed, hvowas
ban med ligesaa forundret Tone som forhen sagde-
»Dn er Døder Ensel —- og Du bringer uendelig Lvo
og Salighedl« — Han syntes at grande derover. »Al-
- saa naar Dn kommer nærmere til min hovedpndes fss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
