Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
sin Tid til Unyttr. Og at han ikke allerede er Styr-
mand og, som Ordsptoget lyder, Karl for sin Hat, det
er idetmindste hverken hans eller min Skyld, men ene
og alene Eders, MoerArnman- sidenJ altid har mod-«
sat sig hans Lyst til Seen. Jovrigt har jeg, hvad
Drengens Opdragelse bekræfer Jntet paa Samvittig-
heden; at han regner og skriver godt og har dobbelt faa-
mange Kundskaber som der behøves for en Toldstrivee,
derfor kan han takke at han har været hjemme. Og
ved sine Reiser med den nye Kystopsynsmand er han
bleven vant og erfaren i Haandvarket, ifald han engang
skulde komme til at vandre i sin Faders Fodspor.«
»Men Herre Gud, kjære Askenberg, tag Eder
det ikke saa mer, det var ikke saa slemt meent som J
troerl« sagde Fru Catharine, ganske nedstemt ved det
uvante Tilfælde, at Lieutenanten blev alvorlig vred.
Men gamle Astenberg havde, og det med Rette, sin
Egentjcerlighed saavelsom andre Mennesker, og derfor
følte han en inderlig Fortrpdelse over at Fru Arnnran
kunde ansee den Omstændighed, at Atve havde været
hjemme, som. en skrækkelig Ulykke.
Men snart afvæbnedes den Gamles Vrede ved hans
trofaste Pleierindea synlige Forlegenhed og Bedrovelse,
og idet han tog Piben ud anunden sagde han meget
roligere: »Usndstpld, Fru Ssstrhshvio jeg forlod mig!
eW ..-..-—..-.« -.. ., »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
