Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127 «
Men med Drengen har det ingen Nod. Han vil altid
blive en dygtig Karl, det var kun det jeg meente-«
»Ja, Herre Gud, det vil jeg ikke bestride, kjære
Asienberg Jeg vilde kun i al Eenfoldighed sige min
Mening, ·at bedre er altid bedre. J Længden kunde
det ikke tjene iil noget Godt, at han iike kom ud i
Verden. Det gjor de nnge Folk godt, at prøve derea
egne Kræfter-. Og hvad Dvgtigheden angaaer, saa haaber
jeg til Gud, at Værket skal prise Mesteren.«
Fru Catharine nikkede ved disse Ord betydnings-
fnldt til Lieutenanten, som følte sig fuldkommen for-
sonet ved denne artige Vending. ,,Jeg gad nok vide,«
sagde han, ligesom der ikke var forefaldet Noget, »naar
vi igjen seer Arve «
»Aa, det bliver vel hverken idag eller imorgen,«
meente Fru Catharine og bod Lieutenanten en Priis-
»Han er ligesom forheret i denne Jagt efter Sælhunde-
men saa faaer han ogsaa smukke Stillinger for Huderne,
og statlig seer han ud, min smukke Dreng, naar han
kommer med sin hoie Smlstindohne paa lHovedet og
SceMindstasken over Skulde-ren. Mange Gange. naar
jeg faaer ham at see, lonnner Taarene mig i Øinene-
Han paaminder mig da levende ont salig Arnmans Ud-
seende, da han første Gang friede til mig-«
»Forste Gang ?« afbrød Lieutenanten hvidt- »s«V
Fra Søster ham da engang Afslag ?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
