Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
, .
jeg alene ud paa Jagtl Naar man har Qvindfolf og
Narre med sig, saa gaaer det kun slet. Jeg sagde, da
vi tog ad, at J skulle lade være at snakke okn saa-
danne Ting, som kloge Folk tie med.« —
Da Gabrielle mærkede,«at det blev Alvor med
Hjemreisen, græd hun as Smerte over den Skjæbne,
at see sig bedragen for en heel Dags Fornøielse Det
barnlige Sind hævede sin Net; men hun fattede sig ·
dog snart og sagde lidt sortkpdeligtt »Saa skal jeg
dog nok komme ud, naar Arve Arnman kommer med
»sin Baad —- og det bliver ret snart!«
»Hvad for Noget? vil den Gjæk komme til Tid-
sele?« Og Haraldson, som troede at Erita havde
indbndt—ham, laante hende et Par Øine, sont vilde
have indjaget enhver anden Qvinde Frygt. Men
Erita svarede med megen .Vcerdighed: nHvis han
kommer, som jeg dog rigtignok ikke har hort No-
get om, skal han blive behandlet med samme Heftighed
som de andre Gjæster jeg modtager i min Mands
Fraværelse « .
Haraldson taug; men hele hans Legeme zittrede
as Vrede, fordi han ikke viovede at tugte Erita som han
ønskede
dsmidlertid var hans Bekymring denne Gang
sgu-uden Dage, Uger og Maaneder kom og gik-,
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
