Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,-
!
l
173
til hat ahne mindste Uraad. Imidlertid lykkedes hans
List, thi medens Toldjagten laae paa gal Udkig,«
kom Baadcn med Smnglergodset lykkelig igjennem, og
med opbragt Sind og lange Næsen kom«Jagtfollene
tilbage den meste Morgen; de tnurrede i Stilhed, men
de frygtede Arnman for meget til at turde sige ham,
at hans Egensindighed havde berovet dem en Fortjeneste.
Et nyt og langt storre Vcsiag sorsonede dog snart
baade dem kg Toldcammeret; og skjøndt Amman vir-
kelig sit en lille Næse; glædede han sig dog i sin Sjæl
derover og det saa meget mere, som Carlmarko ikke
ahnede, a«t de havde han Forseelse at takke for deres
Lyklez thi Du kan nok vide, a»t han aldrig tilstod for
nogen Anden end for mig, at Feiltagelsen var skeet -
med Forsæt. Naa, hvad siger Da nu, min kjære Arve?
Kunde Du vel dadle Din Fladen-B-
,,Nei, Gud bevare mig derforl « Men jeg vilde
onsle, at jeg aldrig kom i en saadan Stilling, thi hvor-
dan det nu end var, saa-vilde dog Samvittigheden
altid tomme tilkort og Tjenesten gaae fremfor Alt.«
Frn Catharine rodmedr. Hun kunde aldrig ee-
tjende, at det var en Svaghed, men tvertimod en stor
Fortjeneste as sang Aknenan at hjælpe Carlmark soe
hans Kones og mange Bornt Skyld, og det fort-Ud
hende, at Arve vovede at have en anden Mening; thi
han bnkde billige Alt hvad hans Fader havde gjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
