Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
»Saa lange jeg kan huske har der bort en stor
Tomhed i min Sjæl —— det er Længslen. Jeg har
længtes, jeg længes og vil bestandig længes efter det
Maal, jeg aldrig naaet —- en Moders Favn. Hvorfor
stodteo jeg ud i Verden, for at kæmpe der, uden Haab
om at kunde vende tilbage Hjemmet? Jeg har aldrig
havt noget Hjem, ingen Moder har lullet mig i Sovn
paa sit Skjød-, ingen Fader velsignet mig! Alene har
jeg gaaet gjennem Livet, alene har jeg søgt Lysets Vei,
alene drager jeg ogsaa bort. Ingen foler, Ingen bryder
sig om, hvad den Moderlose, den af hele Verden For-
stodte har tidt: hendes Attraa er kun hendes egen.
! Ofte forekommer jeg mig selv som en Dovstum, i hvis
Bryst der boer noget«Rig·t og Dybt, men sorte han
mangler Evne til at meddele Andre. Jeg kan ogsaal
fole noget vidunderligt Skjont i mit Indre, ja noget
saa vemodigtSkjont, at Taarerne stundom komne mig i
Øinene; rnen jeg kan ei ret forklare mine Følelsen de
lode ligesom en Klokke, sont man i Afstand hører ringe,.
stille og- høitideligt Dzet er Attraaen, Attrasen efter
Hjemmet, sont jeg ikke tosn til at kjende hernede —
men jeg gjensinder det histoppr.«
Paa et Blad havde hun indsilletOrdst »er-
polde« og nedstkeven sine Bemgtninger derover.
,,Den er meget forandqu denne Lænke, sont
sammenknytter Men-efter os staber Forholde meltmr »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
