Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 .
søde Mødrene-om hvorefter jeg forgjæves har længes-
Da var jeg ikke mere alene, det stærkeste og helligste
Baand sammenholdt mig da med et andet Væsen— —
men var det vel godt? Jeg spørger mig, om jeg
kunde berede dette Barn den Lykke, jeg ønskede at
skjcenke det? Vilde det ikke engang, naar Tiden og
Fornuften havde bortryddet Barndommens lykkelige
Uvidenhed, rødme og sørge over den, som det efter
. Naturens Bud burde agte og ære? Og kunde der være
nogen Straf saa stor som den , at høre Sonnen afskye
sin Fader, maaskee bebreide sine-Forældre Livets bittre
Gave? Nei, hellere end det vil jeg bestandig være
alenel Til Gjengjceld for nogle Timern, Maaneders, maa-
skee Aarn Lykke kunde jeg befrygte at blive et Rov for
den dybeste, den frygteligsie Sorg. Gud er retfærdig
— Straffen udebliver ikke! Jeg vover ikke engang at
bede om den Lykke, som udgjør Qvindens høieste Trøst,
det herligste Maal sox hendes Liv. Gabrielle vil jeg-
hellige al den Kjærlighed jeg kunde sdsle paa mit eget
Barn. -Gabrielle er ogsaa moderlos· Ikke forgjæves
har Gud kaldet mig til at bestytte hende.«
Saadanne vare Erikas Betragtningen De vare
en Trang fot hendes varme Hjerte, sont bestandig følte-
den lngfcksfnlde Attraa, hnn havde forsøgt at tolke iOrd.
M- naar hen havde foikwi sit eenfonnne Kammen
naar hun atter saae sig i sine sædvanlige Omgivelser-
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
