Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187·
Ansvar paa Doknmcdag for det Pund, som er bleven
forspildt hos mig.« —
»Gud hjælpe dem —— de have Brøde nok for-
udenl« svarede den«kysiede Qvinde. »Men jeg troer-
Anton, at Du selv maa svare for de Kræfter, Du har
kunnet benytte. Du var endnu Barn, da Din Sindel-
foaghed indtraf, og er det kun Indbildning og Egen-
sindighed, der lader Dig troe, at Dn ikke er fri
deefor»«
»Jeg veed nok bedst selv hvordan det staaer til i
min Hjerne, skjøndt jeg kan tale saa fornuftigt som
enhver Anden. Men kan Du sige mig, hvorfor Fader
mod min Villie slæbte mig ned i Vaaben, da Jegerem
ham Du nok husker-, trak Sælhunden op —— mon det var
for Loiero Skyld?«
»Du var jo syg dengang , Antonz det hat Dn
reent glemt.«
, »Aas uei,« svarede han mev« et haanligt Smiil,
som man ofte bemærkede hos ham; »jeg var ikke mere
syg dengang end nu, skjøndt « sagde det. Det var de
gamle Historier-, som spogede c Hovedet paa mig. Men
Da kan ikke vide Noget om dem, stakkels Ekika, og
Dn er lykkelig i Din Uvidenhed Det er netop min
Lund skab,« tilføiede han i en lavere Tone, og saae «
sig foisigtigt otnkring, »som giør mig ulykkelig ks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
