Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
sjollet, soln Du undertiden horer Fader stjwlde mig
nd for.« ! «
»Maal·kee vilde det blive bedre, Anton, hvis Du
betroede·til mig, hvad der saa tungt ligger Dig paa
Hjertet-« sagde Erita. Hun vilde engang prøve, om
Antono Svaghed kunde dlive farlig; men hans Svar
overtydede hende om, ·at al Frygt var unodvendig.
»D11 vil fraliste mig min Hemmelighed ,« sagde
han straffendr. . »Prøv ikke det, det vilde gjøre Dig
ulykkelig, meget nlykkeligere end Du nn er, Ersta, og
mig vilde det koste Resten af den Smule Forstand jeg —
har tilbage, hvis jeg skulde fortælle om hiin Nat. Nei, «
bryd Dig om Ingenting Lad den stakkels Anton
otereL Min Lyst og Glæde er dog forbl. Men siden
vi nu har talt saa fortroligt med hinanden, saa siig
mig, om Du troer, at et Menneste, som har Kund-
stab om en stor Forbrydelse nden at opdage den , kan
opnaae Tilgivelse? Har ikke Medvideren et ligesaa
stort Ansvar for Gnd som Forbryderen selv ?«
»Hvad siger Dnl« udbrod Erika og hendes Indre
rystedes af en voldsom Følelse Det sindssoage« unge
Menneste havde opfattet og gwblet over et Sporgtb
maal, som hun for Mngesiden havde afgjort nred sin
Fornuft- Hvad han havde kaldt Fortjeneste, det kaldte
Han Synd, og for første Gang opstod hos peudedet
Spsrgsmaah hvem der havde Ret eller Uret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
