Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« .
193
tkden, at modarbeide denne Sløvhed, som sorstener
, hver mindste Gnist af Din Kraft-’
»Vi ville haabe, Eriley at Gud sender hende,
den Rene, llstyldige, en bedre.Stvtte. Hvad mig an-
gaaer, saa gavner det itkc at anstille For-søg Oveklad
mig derfor til mig selv- og lad mig gaae min egen
Vei, jeg bliver dog aldrig andet end en ussel Sit-ant-
ning, en Byrde sor«mig selv og dem jeg tilborey iSceb
delrohed for Fader, som altid i mig seer den, som hol-
der Boddeloren over hans Hoved-«
-,,Det synes at more Dig,« sagde Eran næsten
strengt, «altid at anvende de skrækkeligste Udtryk. Men
siden Du nævnede Din Fader, saa siig mig, om Du
nogensinde har talt med ham om denne Sag siden De
er bleven eeldre· Jeg har ofte ved enig selv tænkt paa,
omFadero Hjerte skulde være saa sorhakrdet som det lader
til! Har Du seet ham sonaade noget Tegn paa Anger-?«
»Jkke paa Angeck men vel paa Angst. Han ee,
Gud hjælpe saa vist , endnu en Synden som Me vii
see Afgrunden —- og det er min største Sorg. Tys
husker nok den Dag, da jeg var seet-dig med at gaae
til Præsten — jeg gik ind til bars, da jeg kom hjem, og
jeg svnteo Vorherre selv indstjvd mig hvad jeg sagde-
fok gt vække hans Samvittighed. Men han viste mig
boer med menivgolsse, korte Ord, ligesom jeg havde
somt paa Tidselsem l. ls
l « (
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
