Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
stolt til at kunne ydmygen. Nei, tro ikle detl Jeg
er ikke saa stiosindet, at man ikle med venlig Haand
skulde kunne paalegge mig Bidselz skjøndt jeg har for
megen Ære i Brystet til at tjeg ikke skulde ryste det
, as, hvis jeg mærkede, at man vilde kjøre mig som en
Oxe for Oplevede
Det vae vist et Par Ugek at Fruen ikke talte til
mig. Toldfowalteren lod som han ikke mærkede Noget,
og jeg lod ogsaa Sagen have sin Gang, skjøndt jeg
næsten savnede den forsvundne Tid, som bedre stemte
overeens med mit Sind, der ikke holder af at see sure
Miner og kolde Blikke. Laro var nnsoiseke end nogen-
sinde, og maatte ogsaa passe sig selv. Da handte det
sig lykkeligt-Uh til den huuslige Freds Gjenopkettelse,
at der skulde given en Fest paa Toldfokvalterens Fod-
selodag, hvortil Fruen behøvede al den Hjælp hun
kunde faae. Jlslandt Andet var Talen om, at opfoee en
lille Comedie, men da dee ikke kunne tilveiebringes Bero-.
rationey vakPlanen vanskelig nok at ndsorr. Da erin-
drede Fknen sig, at hun undertiden havde seet mig suste
lidt med Maling, en Fornøielse, sont jeg har min gode
Onkel Peter at takke sor; og strax heslnttede hun at
lade mig sidde oppe om Natten og boetsijsle saamegen
Tid jeg kunde om Dage-, for efter hendes opgivne
Plan at smoee en Stue- og en landlig Deeotation samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
