Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
ligt uhyggeligt og, stvgt, at hun næsten var bange sor
den mindste Forandring i sine egne Bevægelser.
Men ikke blot paa Crikas, men ogsaa paa Mæn-
denes stormvante Sind syntes denne Afteno Mørke at
have leiret sig med en vis Uhyggelighed-. Det var
ligesom den oprørte Natur her udøvede sin nnderfulde
Magt over Mennestehjertet og af det Forsvundnec Nat
fremmaaede alle ængstelige Erindringer til Kamp.
Gabriekle , der ikke gjemte noget mørkt Minde i
sin Sjasb brød først Tausheden. «Saaledeo har Stor-
men aldrig raset sør,« sagde bun, »eller har Du
nogensinde oplevet den værre, Fader ?«
Den Gamle svarede ikknn med et Blik faldt as
trodsig Haan-
»Det er io Esteraarets og Vinterens sædvanlige
Selstad,« yttrede Erika og søgte ved det rolige Udtryk
i sin Stemme at dølge den indre Uro-
»Nei,« faldt Birger ind, »Gabrielle har Ret;
Mage til Uveir har vi ikke havt i mange Aar.«
»Ja, ja,« lo Haraldsøn, ,,det synes netop sont
erherre iasten dat Lyst til «at velsigne Land og
Stran .«
Etika gyste, men Gabrielle reiste sig op og gik
den til Vinduet Hendes Øie stirrede ud t det dybe
Maske, medens hun lænede sin Pande mod Vindues-
rude-; reen det var ikke muligt at skjælne Noget, ingen
sy-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
