Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
»Al, Herrel« —«han syntes af Instinct at hen-
vende sig alene til Birger — »det er en fordømt
Kyst,« den Skjærgaard! Vi have nu i tre Døgn
havt en vestlig Storm, som har presset os ligefra An-
holt. J Gaaraftes gik Foktoppen overbord, og vi
kunde umuligt sætte en ny op, thi Staden truede og-
saa med at slingre Stokmasten as sig, og derfor kunde
vi heller ikke stoppe op. Capitainen tænkte allerede paa
at søge Havn, skjøndt det ellers ikke er hans Sag; men
. han lsyntes det var harmeligt, og vi skulde forsage paa
at holde Ser til Stormen lagde sig. Da det blev Dag
imorges fandt vi ogsaa, at Skaden paa Formasten ikke
var saa farlig, men med Eftermiddagovagten kom der
en Taage, saa at man ikke kunde see en Haand for sig-
Det Meste var, at en Sc- brod Nathnset itu og bragte
baade Lampe og Kompac i Uorden. Vi for-søgte at
stoppe op for Patepnosterskjcereh hvor Capitainen sagde
at vi estee hans Regning sknlde være-; men Roertails
len sprang, og da Fartin vendte Siden til, knak
Stormasten og gik overbord. Nu maatte vi kappez men
da han hverken lystrede Rotet eller knnde bjetge sig
mere for Styrtesoerne, begyndte vi at drive. Ved
Solens Nedgang stødte vi paa. Ved det første Sted
gik ogsaa Zotkemasten samme Vei som den anden, og da
vi- kastedeDastslasten i Seen, blev Storbaaden revet
- .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
