Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
En saa glædelig Vintef havde man aldrig for
oplevet paa Tidseloen· Julen, som ellers faldt noget
lang paa den eensomt liggende O, svandt hen som en
Dag, og hver Dag var det Jnnl. Nosenherg, som
aldrig havde holdt af det indsluttede Stueliv, mærkede
ikke destomindre ikke, hvor snart Ugerne hortiilte. Hans
Fødder tillod ham i alt Fald ikke at tanke paa Afreise,
og saalænge den store hvide Sneedug laa over Hav og
Land, var Alt godt som det var.
Om Smugleki taltes ikke mere. Rosenberg havde
mærket, at Birger med Uvillie tænkte herpaa , og han
sormodede vel, at det maatte have sin Grund, men han
var dog sor sintsolende til at spørge om den. Bestri-
velsen as hans Reiser, hvad han paa disse havde seet
og oplevet — ofte næsten utrolige Ting — samlede altid
Husets Beboere om ham. Og om Bikger stundom ved
et Smil tiltjendegao lidt Mistro, eller den gamle Ha-
raldson udbrod: »Naa, det kan man kalde, at skjeeee
opl« saa tog Capitainen sig det aldeles ikke ncer. Den
Bemærkning: »Jeg har selv seet det,« eller »Jeg har
hort det af meget trovcerdige Folk« heroligede de Lidet-
troende. Rosenberge Historier hørte desuden ikke til
disse massive Skipperaneedoter, som gaae under en frel-
lede Benævnelse. Nei tvertimod, de havde altid Sand-
synligheden sor sig og vare rige paa Farve og Fristhed
ligesom hans egen livlige og friste Sicel.
1-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
