Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Men ak! hvorlcenge varer endogsaa debedste For-·
sætter! Da Rosenherg kom ind og saae paa hende
med sine smukke Øine, hvori dyb Alvor og en inderlig
Følelse udtalte sig, da var det forbi med Gabriellea
Mod og fremkunstlede Ligegyldighed. Hede Purpur-
slannner brændte paa hendes Kinder, og selv om Erika
endnu engang havde hvistet hende i Øret: »Maadene
boe ei see, hvor svage vi ere,« vilde hun ikke have
kunnet standse en stempiblende Taare, der imidlertid
ved en saa behandig Bevægelse som muligt opfangedeo
af hendes lille Haand.
Ved Bordet var der mere stille end sædvanlig
Haraldson, som as Virger havde hørt Nosenbergs Be-
slntning at reise, syntes just hverken godt eller ilde
derom. Han havde vel helst seet, at Capitainen havde
erklceret sig, om han havde Hensigter smed Pigen, me-
i ethvert Tilfælde kunde det jo ikke mangle, at« den rige
Haraldsono Datter nok ’altid vilde faae en Mand.·
Sagen fik nu at være; han havde ikke saa megen Hast
med at blive af med sin bedste Stat; altsaa viste den
Gamle en fuldkommen Ligegyldighed ved Esterrctningen
os Rosendergo Afreise. «
- Linien, som derimod ikke havde hørt det Mindste,
da han havde vaeret ude og stoeifet hele Formiddagen,
spurgte hvorfor M vare saa tause —og indesluttede-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
