Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Den gamle FrnArnman, som ikke kunde dølge for
sig selv, at hendes trofaste Ven, paa det sidste AariSær-
delenhed, havde taget altfor kjendeligt af— til at han i
lang Tid endnu kunde glæde hende med sit prøvede
Venskab, fang, smertelig overrasket ved næsten for første
Gang at hore ham selv hentvde paa sin Bortgang.
»Fik jeg blot endnu engang min kjære Arve at
see,« begyndte atter Lieutenant Peter lidt rastere, ,,saa
· troer jeg, at denne Glæde vilde sor en Tid gjenoplive
Livsfunken hos mig.«
»Tvivl ikke paa, kjære Venl- at J saaer ham at
see! Skriver han ikke, det kjære Barn, at Toldsorvals
teren har givet ham bestemt Løfte om at faae Lov til
at reise hjetir til Sommer, og vi have jo ikke saa
mange Maaneder dertil; og saa veed J jo nok, at
dersom Mellberg bliver forflytteh kunne vi være tem-
melig sikkre paa, at Arve saaer Tjenesten. thnsker
jo, hvad han skrev derom sidst?« «
»Rei, det er gaaet mig af Minde. Hvis I vil
gjøre enig den Tjeneste, saa vilde jeg bede Eder , at
læse hans Brev op igjen for ungt-«
Fra Catharina begyndte at lede i sin dybe Kjole-
losnm hvor Sønnens sidste Brev altid gjemm, til
der kos et,nht. Naar dette var brækket lagdes det
gamle ·til sine Forgjmrgere i Lonsknssen i hendes salig
Mands Skriverpnlt, hvor de»hvilede ved Siden as nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
