Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
i samme Aand som han selv — eller hvad mener J
Astenberg ?« ·
»Jeg mener, atJ seer klart nok,· Fra Sosier, og
raader til det Bedste-C svarede Lieutenanten, trcrt af at
hore paa det lange Brev. Han forstod kun dankelt
den sidste Deel, og havde allerede aldeles glemt Be-
gyndelsen.
Fru Catharine mærkede med stille Bekymring hans
daglige tiltagende Svaghed, og da den Gamle nu on-
slede at hvile, ledsagede hun ham selv ind i hans Kam-
mer, lagde Pnden tilrette, tændte hans Pibe, og forlod
ham ille sorend han havde erholdt alle de smaa Beqvenk
meligheder, hvortil hun havde vænnet ham.
Derpaa satte Moder Arnman sig til Spinderokken
lod Annile flytte sig lidt nærmere hen, og medens hun
spandt den sine Traad, hvoraf hun til næste Sommer
vilde veeve Lagner til sin kjære Arve, fortalte hun med
stolt Tilfredohed den gamle Pige om den Tid, da deres
Øiesteen vilde komme hjem, hvor stor og smnk en Karl
han nu vel var bleven, og hvorledes han ikke elskede
nogen Anden heri Verden end sin Moder-, den gamle
Lieutenant og den stetlelige Annicr.
»Hvor Skilergaardopigerne ville gjøre store Øine-
naar de faae ham at see !« bemærkede Annike med en
Trinmph næsten ligesaa stor som Moderens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
