Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Arve stod denne Aften ved en Grav, til hvilken
hans følelsesfulde og deeltagende Sind offrede en ven-
lig Sfat af Savn. Det var hans fortroligste Bekjendt-
skab iStndcn H-, den fattige «»Frn Carlrnack, som
hvilede under den lille Tnez og af Bekymring for den
moder- og vargelose Josephine, sammensnoredeo Arveo
Hjerte af Uro. Forgiieveo søgte han at ndgrnnde
noget Middel, hvorved han kunde vasre den Efterladte
til væsentlig Nytte.
Da Akve’strev det i foregaaende Kapitel meddeelte
Brev, var det over Josephine Zban da sorgede; hun
var dengang syg. Men Ungdonwblomsten spire-de atter
frem, og efter nogle Ugeks Forløb var Jofephine igjen
oven Senge; men snart bleve Moder og Datter. nodte
til at ombytte Sygekollen» Frn Carlmark segnede ned
paa sit ofte med Taarer vedede Leie. for aldrig mere
at staae op derfra. Hele Vinteren og Foraaret arbei-
dede Josephine og led og stred med Fattigdont,Bekynr-
ring og Sygdom. Men hendes Kræfter foigtede ikke
saalænge der endnn var en Gnist af Liv hos den elskede
Moder-. J denne Tid gik Arve næsten hver Aften tll
de Bedrovedh og nnder denne lange, bittre Prove lærte
han eet at kjende og Meresosephine Hun var in-
genlunde det svage, flydende Presen, hun syntes at
være saalange hun ise bed-nede at anstrenge nogen
anden Kraft end den physiske Ene overladt-til minder-«
34j·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
