Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Ønske, forblev rolig hvor han var; og da Josevhine
havde fuldendt sin smukke, men dog smertefulde For-
retning, fulgtes de tanse nd fra Kirkegaarden og ned
ad Gaden, ved hvis Ende Josephine boede-i det lille
gule Huus. — »Josrphine,« begyndte Arve, · »har De
endnu ikke tænkt paa noget Tilflugtsted? Har der ikke
tikbudt sig nogen Tjeneste for Dem?«
»Nei, jeg har hørt mig om i flere Huse, men de
dehove ingen Syjonsskue, og De maa ifke troes; at jeg
kan paatage mig noget Andet-«
» Aroe sukkede; han deeltog iJosephineo. Lidelser-.
Kort derpaa begyndte hun paany: »Ja, det er vistnok
tnngt og bittert at modeo overalt as paatagen, tvetydig
Medlidenhed, ogsjaa endda faae Nei. Men det maa
jeg dog sidde mig i; Klynken og Klagen sorbedre ikke
min Stilling. Jeg har derfor isinde, uden at spilde
Tid længer paa Estersporgoler om Condition, at fortsatte
mit Arbeide paa egen Haand «
«Men De ee altfor ung endnu, Josephine, til at
leve sor Dem selv.«
Et mat, smerteligt Smiil paa Pigentk blege Lader
tolkede hendes Overbeviisning om at det med Hensyn
til hendes Ungdom ikke havde nogen Fare. Hun havde
aldrig levet i Ungdommens Vaar og allerede ihendos
tyve Uges-M svandt han hen i vinteelig Koldr. De
satte Øine straalede ikke as Mvstz de magre, snnle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
