Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
stenen og stegte Lefser paa Jeknpladen, eller med de
unge Koner, som bodede· paa Fiskekkedstabeene, og saa
atter med de solbrandte Bem, som laae og solcde sig
paa Klippeme i Selskab med Rykker og Torsk.
Arve gav ikke Agt paa, at Laks var Met, og
fortsatte sin Vei venlig og nedladende mod Alle, men
ika mod Børnene, hvem han overalt traktekede med
Nodder og Figen, som han havde i en stor Pose, hæn-
gende paa den ene Am. Og hans eget gode og ven-
lige Ansigt straalede as Glæde, naar han saae de smaa
Vildkatte komme springende fra alle Kanter af Fistees
leiet, for at klattke op til den store Klippeflady hvor
han var standset, sor at uddele sine Gaver-
Ligesom for de gamle Mænd og Koner havde glæ-
det sig ved en Rolle Tobak eller en Smule Smaas-
som han rakte dem i Stilhed, saaledes frydede nn Ved
nene sig, men paa en meget mere hoikestet Maade-
omkring den venlige Gioer. Det var en Støi og en
Glæde uden Lige , naar de paa alle Jire kravlede om-
kring for at opsnappe det, der blev kastet ned og som
heller ikke var saa lidtz»thi det morede Akve at see deres
hehcendige, livlige Bevægelser, der ordnede om Iver
og Lyst.
,,Lad mig ogsaa faae Noget,« sagde Laro og greb
ea Haandfnld Nodvee og kastede dem af drengeags
tig Ubettenksomhed, ikke as Ondskab, ned blandt Klippe-
o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
