Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
han de af hans Moder bestemte Driltepenge paa gamle
Annikes Kisielaag, og ilte saa nsed lette Fjed —thi
’nu længtes han efter Hjemmet — nedad Gaden, hvor
han endnu, for at ligne Aroe, der var saa almindelig
afholdt, uddeelte en Niggort iSkillinger imellem Børne-
.flokken, sont fulgte ham i Hat-lette.
Da han havde været ombokd et Ovarteers Tid
og paa den bedst mulige Maade indrettet sig for Reiser-,-
kom Arve med sin Moder; den gamle Usienbeego Fod-
ter, som vaie fulde af Gigt, tillode ham ikke at gaae
hjemmefra.
»Det er ikke vendt, at jeg gaaer op og forstyrrer
dem,« tænkte Larm »men jeg kan alligevel ubemærket see
deres Afsked. Hvor de holde af hinanden! Hun seer saa
aswtrrdig og god ud, den Fru Ammanz det er næsten
som om jeg havde Ærbødighed for hende, jeg har aldrig
kjendt en saa rar Kone Nei, jeg maa op og omfaone
hende-« Med et Udtryk af en Følelse, der hidtil al-
drig havde aabenbaret sig hvo den usthrlige Dreng,
sprang han igjen op paa Skibet-eer og sinttede Fru
Amman hjertelig i sine Arme-
»Gud velsigne Dem, Lakol« svarede den i sin
Sjæl inderlig rskte Kone. »Gid De stedse blive for
Deres Moder, hvad min ilede er for migl Jeg veed
intet Bedke at ossie hende.« ·
Fl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
