Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
»Jeg synes Smerten gaae lidt over,« sagde Harald-
son, da Virger ved et Pnf i Siden underrettede ham
om, at Alt var i sin gamle Orden. »Forfog at lede
mig ned i Baaden, og tilgiv mig i Guds Navn, Hr.
Lieutenant! Jeg skal ærligt betale Lygten. Au, Din
Blom! Sagte, siger jeg! Jeg kan ikke sætte Foden
til Jorden. Lad mig støtte mig paa Din Arm, Bikgekt
Au, an! Nei, det er umuligt — Du maa beere
mig !«
Birger. som nu begyndte at blive noia om Sagens
egentlige Sammenhæng, tog uden Vanskelighed den
Gamle paa sin Rpg og bar ham ned i Baaden, hvor
han blev lagt saa beqvemt som muligt. Alle, undtagen
Ammes, for-samlede sig omkring ham og beklagede den
gamle Mand; men Arm-an befalede sit Mandstab
at lægge Toldbaaden nærmere til Laud, idet shan
ventede paa næste Morgen, da han agtede at fort-
sætte siu Søge- efter Fugleeeg ved den store Stem.
Ved disse med Rolighed udtalte Befaling-er forkee-
Ssnerten i det titstadeiouine Been at fordreie Harald-
fono Ansigtstræk til et farlt Griu. Men strax derpaa,
da Krydsbetjeuteu henvendte sig til Noseuberg med det hef-
lise Første-Ofan denne med et bittert Smiil tog imod, at
gaae ombord i Toldlutteren og der tilbringe Natten,
Under hvilket der ja Migeoel ikke lod sig udeette No-
-get, iodfandt sig atter det haanligt Udter i Haraldfono
sbsckjf—7 -,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
