Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
Arnman lod sig ikke opfordre sorgfeeveo,» og Capi-
tainen, som blev alt bedre og bedre tilmode, forsikkrede,
at han vilde forsone Kkvdohetienten med nogle Flaster
af sin sortrasfselige Xereoviim naar denne besøgte ham
paa Ornenngem
Medens Mændene saaledes-, fomsieligt nok, til-
bragte Tiden i Kahvtten, sadde Folkene agternde paa
Kniterene Deek og frydede sig ved Nydelsen as Bræn-
deviineflasken, der havde sin Plade mellem gamle Lut-
ter og Simon ToldkarL Peter Lindgreen var endnu
sor ung til rigtig at vnrdere Behageligheden af et saa-
dant Naboskab. Men han var desto mere opmærksom
paa de Gamles ikke med cengstelig Omhn valgte Aneks
doter, ad hvilke han ligesom de selv lo til han var mer-
ved at briste. Jkknn den unge Toldkarl Morten deel-
tvg ikke, hverken paa den ene eller den anden Maade,
i den muntre Lystighed. Han klagede ligesaa snart de
vare komne ombord over skrækkelige Mavesmerter
og forlangte en Dram, hvori han, ester Luttero Ordi-
nation, kom en god Deel Peber. Men istedetfor at
Medieinen sknlde stille hiint Onde, tiltog det med en
saadan Heftighed, at Morten besluttede at gaae hen og
legge sig—
Moden gik, hvilket gamle Latter og Simon Told-
karl ikke bekomrede sig om, men Peter Lindgreen· raabte-
-,Lleg Dig her-· saa skal jeg brede min Laoai over Digl«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
