Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
saa god Stoverhnnv, som nogen Jager kan onske sig;
han standsede ved en Steen og gav os Tegn, ved hvil-
ken Leilighed Morfen , som ikke har mindre gode Stø-
veregenskaber, hemmeligen lod mig forstaae, at den
gamle Haraldson begyndte at blioe urolig. Dette var
et godt Tegn og vi vare da sikkre paa at være paa rig-
tigt Spor. Morten lyste for mig, og da jeg, som Da
veed, ikke er saa ringe af Kræfter-, lykkedes det mig ner-
sten at saae Stenen op, skjøndt den sad dygtig fast-
Men saa kont den Polka-o Gamle snigende sig bagved
mig, og,. udek den listige Paastud at ville· lyse mig-
slog han thten omkuld, og der stode vi i det dybeste
Morkr. —- Nu hvidskede Morten mig i Øret: »Da
Stenen blev studt tilside stimtede jeg Noget det-nede
gjennem en Aabning, og jeg tør vove min Hals paa,
at det Helvedepak har gjemt sine Pakkenillikek dee-
Skal jeg give mig ifærd med Akbeidet igjen ?« Men
jeg havde lagt en anden Plan og kneb dersoe Morten
iSiden, at han skulde tie. Imidlertid spillede den
gamle Ratio, Haraldson, en morsom Comedie. Han
steg og vaaadede sig og klagede at han havde brudt .
sit Been; og an tom hans Sen, Capitain Meget, og-
saa til. Efter Alt-hvad jeg har hørt om ham, troede
jeg at hiin na ikke meer vilde give sig af med Smig-
· handelz Qndt var det-vel blot for Svogekstabs Skyld.
Jntzdlertid syntes det dog, at han var svet i Knastens »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
