Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Erkjendelse deraf. Det er smuktl Godnat, kiaere
Arer Gud heoare Dig og holde Dig altid paa den
rette Vei !«
Aroe bortfjernede sig. En Følelse af Smerte,
Vrede og underkuet Stolthed ledsagede ham, og han
gik tilsengs for forste Gang misforneiet med sin egen
Adfeekd. Hans Moders uventede Skarpsindighed gik
ham til Hjerte og forøgede og« formildede vexelviio
den Bitterhed, han folte over at Fave fortjent hendes
Jrettefyttelsr. Men der laa alligevel en trykkende
Borde paa hans Bryst, han var noget hed i Hovedet
og befandt sig næsten tilmode som engang, da nogle
muntre Venner under hans Ophold i h- havde
faaet ham til at tage Deel i et godt Leg- og han git
derfra rned en lille PeriaL Dengang følte han ogsaa
en dunkel Ærgkelfe, en Minfornoielse med sig selv,
og med »en usigelig bitter Følelse tænkte han: «Hvis
Din Moder fik Dig at see i denne Tilstand-!« Nu
tænkte han: »Hvor det dog er fortreedeligt og heroligy
at Moder skal have Grund til at sige hvad han sagde!
Men hun har Ret; der fordres mere til mandig Daad
end store Ordl«
Den paafølgende Morgen havde Arve vel ikke,
som efter det ovenntevnte Tilfælde, et Kobberstnedes
vaerksted i Hovedet; men han var alltgevel langt fra ae· "
Voka i godt Humeur-. Da han imidlertid saae den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
