Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
heelt varm om Hjertet. Der ligger noget Rorende i
hans Stemme, som griber mit Somandohjertr.«
»Jeg vilde onske, at den Ulykkeosugl holdt inde
med sit Navneskrigl Jeg hører hellere Lommens Skrig
ellet Vildasndernes Snaddken·«
Medens denne Samtale holdtes i Dagligstuen,
sad Gabrielle hos Auton, der i en halvtliggende Stil-
ling paa Sengen lyttede til hendes Bestrivelse af den
Tid, da hendes Bryllup zned Rosenberg skulde seire-,
og hvorledes de derefter skulde flytte iil Gothenborg og
have et lille vakkert Huus paa Varftet, som skulde
være velmeubleret og forsonet med Alt i alle Henseen-
der, og hvorledes hun da som Kjobstadmadnmme dag-
ligen vilde komne til at gaae bedre klædt end hun oven-
itsobet nu gik om Søndagen
»Men Du kommet vel dog her hjeenI engang
imellem ?« spurgte Anton og gned sine Øine. «Du
veed, Ella, at jeg ikke vil kunne leve lange, uden at
see Dig, og derhen, til den store Stad, vil jeg ikke
reise. Folkevrimlen og den Støi, der hersker paa Ga-
derne, vilde givne mig forepkti Hovedet.«
.,Aa, vcer ikke bange, min stakkels«Anton, at jeg
ikke skal komme hjem engang imellem, isærdeleshed om
Sommeren, naar Rosenberz er ude, og jeg, vel at mærke,
ikke er med hat-. ssThi det har jeg sat mig i Hovedet-
at ieg vil følge rued idetmindste paa to Reiser til Frank-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
