Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
»Og saa kan hun være Dig behjwlvlig« naar Du
er fosyg« og alle Sagerne i Dit lilleRige styrte halter-
tilbiilter. Men hvorledes vil detxsaa gaae min lille
modige Kone? Har Du nogensinde været paa Soen i
stærk Storm ?«
»Ja, jeg er nok vant til Storm; den straktnmer
mig ikke. Og det er kun naar jeg veed at Du ene
strider mod den, at jeg er mere bedrøvet end jeg vil
omialr. Man skal aldrig klynke, siger Erila, og det
bar hun ogsaa Ret i. Men Du svarer mig ikke, søde
Rosenberg, paa mit Forslag! SyneoDu ikke om det?«
»J·o, jeg troer nok det vil blive godt, men ieg
har lgn nogle smaa Vanskeligheder saavidt Etableringen
omdord velkommen« «
»Hvilke da? Jeg synes det maa gaae fortræffeligt l«
»Jkke saa aldeles.’ Orneungen et altfor lille for
tilvoxende·Familier L- jeg veed ikke hvor vi skulle her-
bekgere den unge Somandostat?«
»Nu begynder Du at blive nartigsl« sagde
Gabrielle og saae ud af Vinduet-
»Rei vist ikke! Jeg ønsker kun at vi.vare komne
saavidt, saa kom vi vel ud af den Sag. -Men et heelt
sat ligger io endnu foran os. Hvem veed hvorledes
tllt inden den Tid lan- have forandret sigl Pi ere
næsten for visse paa vor Lykke, min Galsriellel«
- -.-.-—.—-. -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
