Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39’
forekomme den i sig selv indesluttede, men derfor ikke
mindre siintfolende Jesephine paafaldende og maaskee
nhofligt. Arve gjorde imidlertid hvad han kunde·«og
burde gjøre-. Det var ikke hans Feil, at ban ikke be-
sad tilstrækkelig Dannelse og Menneskekundskab til at
kunne bekomme, hvorvidt han i sin Nidkjcerhed for Joses
phinee Ro gik for v: dt eller ikke.
,,Gud alene veed, hvorledes denne Jammer kan
afhjaslpesl« sagde Afve, da hang Moder var gaaet.
»Den Smule, et eneste Menneste med mine Jadkomstex
kan giere, er saa ubetydeligt i Forhold til den skete
Nod, at det neppe kan kjendeckeg alligevel er jeg
bange sor, at ogsaa denne Smule Hjælp maa ophorr.
Have vi endnu meget Mee! tilbage-, gode Jofephinek«
»Nei, ikke meget, desievcerre kun til et Par
Ugerl« .
Arve tilkjendegav sin Bekymring kun ved et sagte
Suk. Hans Kasse ·vak i temmelig slet Forfatning; thi
Kutteden laa for det meste uvirksom paa denne Tid af
Aaret.
«« »Har Du endnu ikke faaet Dine Penge igjen as
Larsk« spurgte Josephine med en lille Snert af den
Drillelyst« som ofte findes hen Feueutimmerne ien høiere
Grad end Mændene finde ensteligt. Jesephiae vidste
nemlig ret goth at Arve ikke havde faaet sit Laaa til-
bagebetalt3 see da Awe ehaede Grunden hvorind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
