Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
saae paa Capitainen, der ikke var istand til at udholde
det Piinlige i hendea spørgende Blik, men vendte sig
til en anden Side, idet han sagde:
«Da jeg forlod ham, var han vel ille død,
men har dog Anledning til at troe, at han nu snarere
besindet sig i Himlen end paa Jer-dem Da han paa
det Jndstaendigste spurgte efter en svensk Sltpper, var
der en as hans Bekjendte, der skaffe de fat paa mig·og
førte mig til ham. Jeg fandt ham angreben af en
haard Feber-, der var et Eftersmek af en foregaaende Syg-
dom, som han havde paadraget sig et eller andet Sted
i de tropiste Lande. Jeg kunde kun opholde mig nogle
faa Minnter, men dem benyttede han til at tage det
Løfte as mig, at jeg ved Hjemkomsten til Som-ig selv
stnlde besesge den O, hvor hans Forlovede boede, og sige
hende, at, hvad enten han døde eller imod al Sandsyn-
lighed beholdt Livet, var hun Maalet sor al haan Stræ-
ben og alle hans Tanker. Hidtil havde han havt god
Fremgang, men dersom han nu døde, frygtede han for,
at hana Assairer i fremmede Hænder tlle vilde afgive
noget Stort. Var det Guds Tilskikkelse, at han atter
skulde komme sig igjen, saa haabede han ikke alene at
være hjemme til den fastsatte Tid, men han vilde dec-
nden stride sin Kjæreste til sorinden, saasnart han kunde
fore Pennem Imidlertid var dette det eneste Erindringe-
tegn, som Tiden tillod mig at bringe hjem.« Ved disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
